04.12.2015

Julen står for døren



Alle billeder er fra Pinterest.com og kan sandsynligvis findes her.

I dag skriver vi den fjerde december. Anden søndag i advent er om to dage, og dér har den ene del af min familie en tradition om pakkespil, æbleskiver, gløgg og andre julegodter. Overstående billeder er en samling af jul, som jeg virkelig godt kan lide det. Ja, mange mener, at julen er rød og grøn, men for mange farver irriterer mit øje, hvorfor jeg er rigtig glad for den skandinaviske, minimalistiske version af julepynt. Når julekortene skal sendes ud, er jeg den type, som selv designer og laver kortene. Jeg laver også egne julestjerner og foldede træer. Jeg bor stadig hjemme, så for tiden er det min mor, der står for julepynten, men jeg flytter hjemmefra om under et halvt års tid, så jeg er naturligvis selv begyndt at samle en smule. Jeg flytter ind til min kæreste, som jeg snart har været sammen med i to år. Han kommer fra en familie, der holder juletraditionen og julepynten original. Med denne originalitet mener jeg rød, grøn, guld og en eventuel anden farve deriblandt. Det er ikke noget, jeg vil have ind i mit kommende hjem, så derfor bliver det sjovt næste jul, når min kæreste og jeg selv skal pynte vores lejlighed med julepynt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar