30.12.2015

Based on models #1

KLOSS
KLOSS


BIDOT

BIDOT


HARVARD

HARVARD

20.12.2015

Inspiration til ønskesedlen 2015

Vi nærmer os med hastige skridt d. 24. december, så et lille indlæg med inspiration til ønskesedlen må være på sin plads. Her er et uddrag af mine personlige ønsker, samt lidt ekstra lækkerier som enhver modeinteresseret kvinde går og dagdrømmer om. Hvad er Jeres juleønsker?

1. Trådløse on-ear-hovedtelefoner i et lækkert og stilrent design fra mærket beats by Dr. Dre (kan købes her) 2. Fine små guld creoler fra Maria Black (kan købes her) 3. Mobilcover i marmor 4. Baby Bimble Hoptimist i cover til pyntehylden (kan købes her) 5. Feminin og velduftende parfume fra Viktor og Rolf (kan købes her) 6. Guldhalskæde med et råt udtryk fra Maria black (kan købes her) 7. Lækker, fugtgivende, ansigtscreme fra Tromborg som efterlader huden silkeblød (kan købes her) 8. Hvis nogen skulle være i tvivl, elsker vi alle tre en god kop kaffe. Derfor må en ny stempelkande, i flot og moderne kobber design, fra Bodum også være på sin plads. (kan købes her) 9. Stjernetegns-vedhæng i forgyldt sølv fra Jane Kønigs nye kollektion, Star Tag (kan købes her) 10. Coco Chanel Mademoiselle fortryller enhver med sin elegante og feminine duft. Det er uden tvivl min yndlings parfume (kan købes Matas) 11. Lille sort klassiker fra Alexander Wang. God til både hverdag og fest (kan købes her) 12. Flot mørkerød neglelak fra Dior. Let at påføre og holdbar i længden (kan købes i Matas) 13. Fine vaser fra Lyngby i et simpelt og skandinavisk design (kan købes her) 14. Dobbeltring i poleret guld fra Maria black (kan købes her) 15. Smuk mørkerød læbestift fra Mac. Den er yderst holdbar og let medgørlig - en sikker vinder (kan købes her) 16. Lækre sneakers i ruskind fra Adidas (kan købes her).





14.12.2015

Festlige højtideligheder

festlig højtidelighed
Når man studerer på univeristetet, består december hovedsageligt af projektskrivning, men til trods for dette, har jeg denne december flere aftaler, end jeg nogensinde har haft før. Et par af disse består af fest, og derfor har jeg lavet overstående collage med ideer til, hvad man kan tage på. Jeg ville sandsynligvis huske nylonstrømperne og en varm jakke, men udover synes jeg, disse tre outfits er meget passende til vinterens festlige arrangementer.

09.12.2015

Inspiration til indretning

På lørdag får jeg nøglen til min allerførste lejlighed. Jeg har boet i det samme hus i alle mine toogtyve år, så det er en lidt mærkelig følelse, at jeg nu skal til at flytte hjemmefra. På den ene er det en smule vemodigt, men på den anden side glæder jeg mig helt vildt. Det bliver dejligt at få sit eget og helt selv kunne bestemme. Derudover synes jeg det er rigtigt spændende, at jeg selv er herre over indretningen. Lejligheden ligger på Østre havn i Aalborg, tæt på Musikkens Hus og Nordkraft. Jeg synes, det er en helt fantastisk idé at forvandle et gammelt industrikvarter på havnen, til et attraktivt boligområde. Indtil jeg står med nøglen i hånden på lørdag, får jeg masser af inspiration på Pinterest.com, hvor der er mange fine indretningsbilleder.
 
 
 
 Alle billeder er fra Pinterest.com

Lille pastel på væggen dér

Når jeg virkelig skal slappe af, skal jeg være kreativ. I går aftes, da jeg var færdig med dagens projektarbejde, stod den derfor på at lave collager, og overstående billede var det, der kom ud af det. Jeg har længe ville lave noget med farve, om kunne blive en integreret del af Caspers og min lejlighed, men jeg har ikke kunne finde på noget, som jeg virkelig var glad for. En af grundende til dette er måske, at jeg er rigtig glad for at bruge så kraftige farver, at min hjerne bliver helt forvirret. Jeg kan meget bedre holde ud til at se på noget mere afstemt, men da vores lejlighed lige nu består af sort og hvid, synes jeg, der skulle et friskt pust til. Jeg satte mig derfor til at klippe små cirkler ud fra siderne i mine gamle magasiner, hvorefter jeg klistrede dem på i tilfældig rækkefølge med dobbeltklæbende tape. Jeg er faktisk blevet ufattelig glad for resultatet. Casper er meget glad for at fiske, og hvis jeg selv skal sige det, så ligner det lidt fiskeskæl. Derudover synes jeg, at farverne harmonerer meget godt sammen, hvilket er ufattelig vigtigt for mig.

06.12.2015

Something new

Tidligere i dag var jeg til pakkespil og adventshygge hos min fars kærestes familie. Jeg vandt blandt andet disse to smukke armbånd til en værdi af 80 kr. Normalt er det ikke den type smykker, jeg går med, men fordi de sender et fantastisk budskab, vil jeg begynde at gå med det blå/grønne, hvis metal ligner rhodineret sølv. Jeg ejer ikke andre guldsmykker end dette armbånd, hvorfor jeg regner med at give det til en, jeg har kær, så en anden kan få glæde af det. Da jeg åbnede gaven blev jeg mundlam. Jeg blev ufattelig glad for, at et af de individer, der sad omkring bordet sammen med mig, havde købt så fin en gave, da har så dybt et budskab.

05.12.2015

Hej derude!

Hej! Jeg er Mille. Jeg er 22 år, bosat og opvokset i Århus, men studerer dagligt på Aalborg universitet, hvor jeg, sammen med Camilla og Nanna, læser dansk med henblik på at videreuddanne mig inden for journalistik. Jeg er en dessertafhængig tosse med en kæmpe passion for mode, skønhed, interiør og arkitektur. Derudover er musik og fotografering to andre nøgleord, som er med til at definere min verden.Jeg glæder mig til at dele alt dette med jer, og jeg håber, at I har lyst til at følge med i vores lille kreative univers. Velkommen!

New in

Forleden dag var jeg forbi Søstrene Grene, og jeg kan ikke gå derfra, uden at købe mindst et par ting! Selvom jeg skulle derind ''bare for lige at kigge'', kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at købe lidt. Da jeg kommer derind, ser jeg som det første et fint vægur, som butikken lige havde fået hjem. Det har en fin rosa farve og var ikke særligt dyrt, så det blev jeg nødt til at købe. Jeg købte også nogle flere kobberbøjler, da jeg ikke har så mange og jeg kunne godt tænke mig, at alle bøjlerne på mit tøjstativ, er i samme farve. Til sidst købte jeg en Babylips læbepomade fra Matas. Her er lidt billeder af mine køb:

 
 




 
Her er et billede, hvor jeg har brugt min nye Babylips:
 

04.12.2015

Julen står for døren



Alle billeder er fra Pinterest.com og kan sandsynligvis findes her.

I dag skriver vi den fjerde december. Anden søndag i advent er om to dage, og dér har den ene del af min familie en tradition om pakkespil, æbleskiver, gløgg og andre julegodter. Overstående billeder er en samling af jul, som jeg virkelig godt kan lide det. Ja, mange mener, at julen er rød og grøn, men for mange farver irriterer mit øje, hvorfor jeg er rigtig glad for den skandinaviske, minimalistiske version af julepynt. Når julekortene skal sendes ud, er jeg den type, som selv designer og laver kortene. Jeg laver også egne julestjerner og foldede træer. Jeg bor stadig hjemme, så for tiden er det min mor, der står for julepynten, men jeg flytter hjemmefra om under et halvt års tid, så jeg er naturligvis selv begyndt at samle en smule. Jeg flytter ind til min kæreste, som jeg snart har været sammen med i to år. Han kommer fra en familie, der holder juletraditionen og julepynten original. Med denne originalitet mener jeg rød, grøn, guld og en eventuel anden farve deriblandt. Det er ikke noget, jeg vil have ind i mit kommende hjem, så derfor bliver det sjovt næste jul, når min kæreste og jeg selv skal pynte vores lejlighed med julepynt.

02.12.2015

Nytænkning

Hej! Mit navn er Camilla, jeg er nitten år gammel, og jeg betegner mig selv som en gammel sjæl. Jeg studerer dansk på første semester sammen med Nanna. Danskfaget har jeg længe drømt om at beskæftige mig med, da sprog, kultur og kunst er noget, jeg interesserer mig for. Jeg bruger min fritid med min kæreste og mine veninder, jeg tegner, synger i brusebadet og skriver lidt noveller og digte. Jeg har tidligere blogget alene, men nytænkning plejer at være en god ting, så derfor glæder jeg mig til at dele mit univers med Nanna og dig!